free hit counter javascript Paratum - Hjertestarter - uddannelse og salg
 

Forside     Projekter     Kontakt     Log ind     Sitemap
 

OM OSFØRSTEHJÆLPHJERTESTARTEROm hjertestarter

3 timers udd. i brug af hjertestarter

4 timers udd. i brug af hjertestarter

9 timers udd. i brug af hjertestarter

Salg af hjertestarter

ANDRE UDDANNELSERNYHEDERKONTAKT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  


Du er her: Forside > Hjertestarter > Om hjertestarter


 

Om hjertestarter

 

Med udbredelsen af hjertestartere i Danmark har befolkningen fået bedre mulighed for at genoplive mennesker, som får hjertestop uden for hospitalet.

 

Igennem adskillige år har hjertemassage og kunstigt åndedræt været de vigtigste færdigheder, en førstehjælper har skullet bruge ved genoplivning af mennesker, som får hjertestop uden for hospitalet. 

  

I mange år har disse færdigheder derfor været det mest centrale i førstehjælpsundervisning.

 

Igennem de senere år har førstehjælpere fået mulighed for også at anvende en hjertestarter ved genoplivning.

Tidligere var det forbeholdt læger og andre personer med særlig uddannelse at give denne behandling.

 

Hjertestarteren blev for alvor introduceret i Danmark, da Sundhedsstyrelsen ved AED-Hjertestarter konferencen den 18. marts 2003 gjorde det muligt for alle og enhver at bruge den, eftersom brug af hjertestarteren i Danmark ikke bliver betragtet som medicinsk behandling.

 

Ved konferencen gjorde Sundhedsstyrelsen det også muligt for virksomheder at opsætte dem, ligesom det blev muligt at opsætte dem på offentlige steder, hvor der færdes mange mennesker som eksempelvis togstationer og sportshaller.

 

Undersøgelser fra udvalgte steder i USA dokumenterer, at brug af hjertestarteren i kombination med hjertemassage og kunstigt åndedræt øger chancen for overlevelse

ved hjertestop uden for hospitalet.

Undersøgelserne viser, at brug af hjertestarteren har øget overlevelseschancen fra de gennemsnitlige 5 procent op til 56 procent.

 

I Danmark er der også lavet undersøgelser i brug af hjertestarteren. Som eksempel kan nævnes opsætningen af hjertestartere i Københavns Metro, hvilket TrygFonden og Dansk Råd for Genoplivning har stået bag.

 

I begyndelsen af 2008 er der opsat hjertestartere i nogle virksomheder, institutioner og lignende samt på flere offentlige steder, hvor der færdes mange mennesker.

I begyndelsen af 2008 foreligger der dog ikke en samlet oversigt over, hvor i Danmark alle hjertestarterne er opsat.

 

 

Fakta om hjertestop og brug af en hjertestarter

 

Hjertestop opstår i langt de fleste tilfælde som følge af en blodprop i hjertet eller anden hjertesygdom.

 

Når et menneske får hjertestop, opstår der et elektrisk kaos i hjertets elektriske styringssystem, som under normale forhold styrer hjertet og får det til at slå. Derfor ophører hjertets pumpefunktion ved hjertestop, og der bliver ikke pumpet blod rundt i kroppen. Det resulterer i, at hjernen og kroppens andre livsvigtige organer ikke får tilført ilt, da blodet transporterer ilt rundt i kroppen.

 

Ved hjertestop vil de livsvigtige organer meget hurtig tage skade, hvis der ikke straks ydes hjælp. Chancen for at overleve et hjertestop falder med cirka 10 procent, for

hvert minut der går, fra hjertestoppet indtræffer, til hjertemassage og kunstigt åndedræt påbegyndes. At behandle et hjertestop er derfor en kamp mod uret.

 

Når der ydes hjertemassage og kunstigt åndedræt til et menneske med hjertestop, forlænges tiden, hvor det er muligt at få hjertet til at slå igen.

I de fleste tilfælde er det nemlig ikke hjertemassage

og kunstigt åndedræt, der får hjertet til at slå igen, men brug af en hjertestarter.

 

Hjertestarteren er den mest effektive behandling af hjertestop. Med fagord kaldes hjertestarteren både en defibrillator og en AED, Automatisk Ekstern Defibrillator.

Ved brug af en hjertestarter kan hjertet få et elektrisk stød. Stød kan ”nulstille” det elektriske kaos i hjertet, og derved få hjertet til at slå igen.

 

Hjertestarteren er en transportabel og batteridrevet maskine, som er enkel at anvende. Den skal betjenes manuelt, men en indtalt stemme giver under hele forløbet instruktioner på dansk.

Ved anvendelse skal to elektroder placeres på personens overkrop. De to elektroder er via en ledning forbundet med hjertestarteren. Herefter foretager hjertestarteren automatisk en analyse af hjertet og giver kun førstehjælperen mulighed for at støde ved tryk på en knap, hvis der er brug for det. Hjertestarteren kan derfor ikke fejlbetjenes.

 

Hjertestarten kan og må bruges af alle, selvom man ikke har modtaget målrettet undervisning. Det anbefales dog at modtage nogle få timers undervisning samt vedligeholdelsesundervisning.

 

 

Læs om salg af hjertestarter her

 

Læs om den 3 timers uddannelse i brug af hjertestarter her

 

Læs om den 4 timers uddannelse i brug af hjertestarter her

 

Læs om den 9 timers uddannelse i brug af hjertestarter her

 

 

 

 



Paratum    |    Grækenlandsvej 116    |    2300 København S.    |    E-mail: info@paratum.dk    |     Søg
 Sidst opdateret 05/09 2010
Webdesign af Customweb.dk
© 2008 Paratum. Alle rettigheder forbeholdes