free hit counter javascript Paratum - førstehjælp og førstehjælpskursus
 

Forside     Projekter     Kontakt     Log ind     Sitemap
 

OM OSOm Paratum

Om websiden

Links og henvisninger

FØRSTEHJÆLPHJERTESTARTERANDRE UDDANNELSERNYHEDERKONTAKT

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   


Du er her: Forside > Om os > Om paratum


 

Om Paratum

 

 

Introduktion

  

Paratum er en uddannelsesvirksomhed, som er specialiseret i førstehjælp. Med vores idé - og værdigrundlag har vi skabt vores egen standard inden for undervisning i førstehjælp.

Vi skaber resultater ud fra gennemtænkte strategier og en entydig vision.

 

 

Historien og fundamentet

  

Paratum blev etableret i slutningen af 2003 under navnet Undervisning & Uddannelse, men ændrede navn i sommeren 2006. Paratum er det latinske ord for beredskab og at holde beredt. Vi valgte navnet, fordi vores mål med undervisningen både er at skabe et indre beredskab hos den enkelte deltager og førstehjælpsberedskaber på arbejdspladser som helhed.

 

Fra begyndelsen har én af vores grundlæggende holdninger været, at hvis en underviser inden for vores erhverv skal kunne lave den mest effektive indlæring, skal underviseren både være den dygtige underviser og den erfarne fagmand, som har arbejdet med faget i praksis.

 

Det betyder blandt andet, at enhver person som arbejder hos Paratum er blevet nøje udvalgt ud fra, om personen er klædt fagligt på med brede erfaringer og de rette kompetencer til at arbejde ud fra vores idé - og værdigrundlag.

Det omfatter også de personer, som ikke underviser.

 

Anno 2008 er vi en specialiseret uddannelsesvirksomhed med en lille og dynamisk stab, som brænder for arbejdet.

Vi drager stor fordel af, at vores enkle konstellation gør os i stand til at arbejde fleksibelt

og målrettet.

 

 

Vi går mod strømmen

  

I Danmark er det relativ nemt at blive førstehjælpsinstruktør, og derfor er der mange.

Men at bruge betegnelserne ”specialiseret i førstehjælp” og ”egen standard” forpligter.

Vi går derfor mod strømmen.

 

Vi ser os selv som et vækstcenter for indlæring og udvikling inden for undervisning i førstehjælp.

 

Når vi tilrettelægger undervisning, bruger vi for eksempel utraditionelle redskaber, nyskabende metoder og inddrager eksperter fra andre erhverv. Vi rejser også gerne til udlandet for at investere i unikke hjælpemidler, som kan øge indlæringen i undervisningen.

 

 

Altid målrettet undervisning

  

Vi bruger ikke den gængse betegnelse førstehjælpskurser, men betegnelsen førstehjælpsuddannelser.

Udover uddannelser i førstehjælp beskæftiger vi os også med uddannelser på højere niveauer inden for det præhospitale erhverv samt andet.

 

Selvom vi sælger mange af de samme uddannelser til forskellige virksomheder, tilrettelægger og gennemfører vi dem altid på forskellige måder. Det skyldes, at vi altid målretter undervisningen til den enkelte virksomhed.

 

Når vi gennemfører uddannelser, ønsker nogle virksomheder, at undervisningen gennemføres som et vigtigt supplement på arbejdspladsen. I andre tilfælde ønsker virksomhederne undervisningen som et led i et mindre eller større internt førstehjælpsberedskab. Vi arbejder med begge løsninger.

 

 

Rådgivning og service

 

Vi er ikke kun en uddannelsesvirksomhed men også en konsulentvirksomhed. Vi tilbyder både rådgivning ved køb af uddannelser og rådgivning i forbindelse med opbygning af førstehjælpsberedskaber og implementering af hjertestartere.

 

Vi har et højt serviceniveau. Vi mener ikke, at service blot handler om at kunne besvare spørgsmål og være venlige. Vi mener, at det i højere grad handler om tilstedeværelse, engagement og ansvar.

 

 

Vi har fingeren på pulsen

  

I 2004 begyndte vi at lave landsdækkende nyheder inden for førstehjælpsområdet. I dag er vi fortsat den eneste uddannelsesvirksomhed i Danmark, som sideløbende med førstehjælpsundervisning dækker nyhederne inden for området. Vores nyheder læses af alle – fra myndigheder til privatpersoner.

 

Denne position og samarbejdet med andre ledende virksomheder og eksperter er med til at give os en omfattende viden og indsigt, som kommer vores kunder til gode – både i undervisningen og i samarbejdet.

 

 

Vores kunder

  

Vores kunder er små og mellemstore virksomheder, store virksomheder, offentlige virksomheder samt myndigheder.

En fællesnævner ved vores kunder er, at de er kritiske.

 

 

Ønsker du at høre mere om vores kunder, og hvad de udtaler om os, er du meget velkommen til at kontakte os.

 

  

 



Paratum    |    Grækenlandsvej 116    |    2300 København S.    |    E-mail: info@paratum.dk    |     Søg
 Sidst opdateret 05/09 2010
Webdesign af Customweb.dk
© 2008 Paratum. Alle rettigheder forbeholdes